Rantzausminde

Cannonball

Priser, tilmelding, depoter, medaljer m.v.
Læs alt hvad der er værd at vide nedenfor.

Hvilke distancer kan jeg løbe?

Ved Rantzausminde Cannonball er der mulighed for at prøve kræfter med distancer for enhver smag.

Marathon

42,195 km
Hvis du vil have den fulde nydelse så er det marathon distancen, du skal vælge. Her får du lejlighed til at løbe runden på 10,6 km hele 4 gange.

Så skulle der være en chance for at få alle detaljer med!

Halvmarathon

21,098 km
Hvis du hører til den opmærksomme type, så kan du måske nøjes med halvmarathon distancen, hvor du kan nøjes med at løbe runden på 10,6 km 2 gange.

10,6k rundeløb

10,6 km
Hvis du er 4 gange mere opmærksom end en marathonløber, så er 10,6 km rundeløb måske your thing. Dels behøver du kun at løbe runden én gang, du kommer desuden også først frem til den ventende øl efter målgang.

Rantzausminde Cannonball #6 - Tuxen's marathon #100

Day(s)

:

Hour(s)

:

Minute(s)

:

Second(s)

generel info

Alt hvad der er værd at vide

l

Tilmelding & Priser

Tilmeldingsprocedure og priser fremgår af menupunktet herfor på sitet.
s

Sikkerhed

Der vil være krydsning af befærdet offentlig vej. Der skal løbes i respekt for andre færdende samt med overholdelse og agtpågivenhed ift. Færdselsloven.

Deltagelse sker i øvrigt på eget ansvar.

Depoter/Forplejning

Der er to depoter, der er placeret således, at der aldrig er mere end 5 km til næste depot. På depotet vil der være vand, cola, slik, fugt m.m.

Efter målgang vil der desuden blive tilbudt en kold øl. Men for at gøre sig fortjent til øllen, skal han/hun dog lige ud og svømme en tur i Svendborgsund.

Z

Løbskriterier

Løbet afvikles i henhold til Klub100 marathons løbskriterier, dvs:

  • Du tager selv tid og noterer efterfølgende din sluttid på resultatlisten, der er placeret i depotet ved målområdet.
  • Uret må ikke stoppes undervejs og autostop skal været slået fra på uret.

Rutebeskrivelse

Ruten på 10,6 km bringer os rundt i området omkring Kogtved, Strandhuse og Rantzausminde i Svendborg. Løberne på marathon, halvmarathon og rundeløb, gennemløber ruten henholdsvis 4, 2 og 1 gang. Underlaget er en blanding af alm. fortorv, asfalt cykel- og gangsti, jordvej, skovstier m.m. Ruten er lidt kuperet.

Medalje

Der vil være medalje til alle, de forhåndstilmeldte marathon- og halvmarathonløbere (senest 2 dage før løbsdato), der gennemfører løbet. Forudsat at de gennemfører, vil der også være medaljer til marathon- og halvmarathonløbere, der eftertilmelder sig. Men bemærk, at disse medaljer IKKE vil være præget på bagsiden.

Affald

Det eneste, der accepteres efterladt på ruten, er jeres fodspor.

Henkastning af affald på ruten vil medføre øjeblikkelig diskvalifikation.

Så tag tomme gels og lignende med dig til næste depot, hvor der vil være opstillet skraldespande.

Startområde/Parkering

Startområdet er beliggende i naturområdet Lille Eng.

Parkering bedes foretaget ved P-pladsen ved SPAR Købmanden på Wandallsvej. Det er vigtigt, at der ikke parkeres på de veje, der er markeret med rødt på nedenstående oversigtskort, da det tidligere har givet anledning til klager fra beboerne.

Diplomer/Resultatlister

Diplomer og resultatlister vil blive lagt op på hjemmesiden få dage efter løbet er afviklet.
Hvis du stadig ikke er helt overbevist om at det er et et must at deltage ved Rantzausminde Cannonball, så kan denne stemningsvideo fra foråret 2017 sikkert overbevise dig.

Goooood stemning!

Credits: Anton Skov

vær med

Meld dig til Rantzausminde Cannonball!

Hvis du allerede er helt vild så…